Skatteministeriet har siden 2000 udgivet rapporter og analyser om grænsehandel, hvor der blandt andet er opgjort skøn over udviklingen i danskernes grænsehandel i udlandet. Der er særligt fokus på grænsehandlen med punktafgiftspligtige varer, herunder alkohol, tobak og chokolade, da disse varegrupper har betydning for statens afgiftsindtægter. Skøn for bl.a. mængde, pris og værdi af danskernes grænsehandel med diverse varer indgår som forudsætninger i forbindelse med vurderinger af de samfundsøkonomiske og provenumæssige konsekvenser ved ændringer af afgifterne på diverse nydelsesmidler og fødevarer. Delaftale 1 omhandler dataindsamling om danskernes køb af udvalgte nydelsesmidler og fødevarer foretaget både i Danmark og i udvalgte grænseområder i udlandet. Dataindsamlingen gennemføres som halvårlige registreringer af faktiske køb via kvitteringer fra et brugerpanel på mindst 3.000 personer. Der indsamles bl.a. data om mængder, værdi og priser. Se Bilag 1 – Kravspecifikation for en nærmere beskrivelse af kravene til ydelsen under Delaftale 1. Delaftale 2 omhandler dataindsamling i form af webbaserede spørgeskemaundersøgelser om danskernes fysiske grænsehandel i udlandet. Dataindsamlingen gennemføres som kvartalsvise web-baserede surveyundersøgelser. Der indsamles bl.a. data om mængder, værdi og priser. Ordregiver tilvejebringer det relevante spørgeskema (Bilag 1b). Se Bilag 1 – Kravspecifikation for en nærmere beskrivelse af kravene til ydelsen under Delaftale 2, herunder de omfattede varegrupper.
Опубліковано
24.04.2025
Переможця визначено
24.04.2025
Høring vedrørende tilbagevendende betalinger (recurring payments)
Betalingsprodukt til tilbagevendende erhvervsrettede skatter og afgifter
Rammeaftale om levering af oversættelsesbistand
Udbud af betalingsgateway/betalingsvindue samt betalinger m. internationale betalingskort og open banking m.v.
Udbud af betalingsgateway/betalingsvindue samt betalinger m. internationale betalingskort og open banking m.v.
eIndkomst - Kontrakt om transition, drift, vedligeholdelse, support og videreudvikling af eIndkomst.
Tissue Organoid Research Infrastructure (TORI)
Høring vedr. udbud om Netværksudstyr
Kontrakt om anskaffelse af elektriske anlæg til udskiftning af Banedanmarks omformerstationer (Pakke 1)
Udbud af Interiør og Isoleringsarbejder på Søværnets Skibe
Procurement of monoflange valves for Køge, Herning and Frøslev - 26/12038
SonarQube Enterprise Edition licens
© 2026 SIA «Vietne». Усі права захищено.