Nærværende udbud vedrører en rammeaftale om udførelse af anlægs- og rørarbejder samt rørleverancen i forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet i Rødovre Kommune. Anlægs- og rørarbejderne skal udføres i hovedentreprise. Rammeaftalen udbydes af Rødovre Kommune på vegne af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (herefter ”RKF”). Projektet omfatter en udbygning af fjernvarmenettet i et parcelhusområde, der er beliggende i Rødovre Kommune. Parcelhusområdet er beliggende nord for Roskildevej. Rammeaftalen omfatter udførelsen af ca. 9,5 km hoved- og fordelingsledninger samt 715 potentielle kundetilslutninger. Opgaven forventes inddelt i ni (9) mindre etaper, der skal udføres i perioden fra år 2025-2028. På tidspunktet for udbuddet af rammeaftalen forventes der en tilslutning på ca. 80% af de potentielle kunder i parcelhusområdet. RKF forventer at udnytte rammeaftalen ved at afgive bestilling på de første tre (3) etaper, som forventes udført i løbet af 2025-2026, umiddelbart efter rammeaftalens indgåelse. Efterfølgende forventer RKF at afgive bestillinger på anlægs- og rørarbejderne så der arbejdes på to etaper samtidigt, hvorved entreprenøren opnår en jævn arbejdsmængde gennem hele året. Den udbudte opgave omfatter hverken VVS- og el-arbejder eller levering af fjernvarmeunits, der udføres i andre entrepriser. For en mere detaljeret beskrivelse af udbuddets omfang henvises til udbudsmaterialet, som er tilgængeligt i elektronisk format på RIB Software (Byggeweb) med udbudsnummet: TN026733 På tidspunktet for rammeaftalens indgåelse er det RKFs forventning, at den maksimale mængde under rammeaftalen vil udgøre 9,5 km hovedledning til forsyning af 715 potentielle kunder i området (herefter ”Rammen”). Rammen er baseret på et skøn, hvori der navnlig er taget højde for den usikkerhed, som fjernvarmeområdet er præget af, herunder antallet af tilslutninger til fjernvarmenettet. RKF kan frem til seks måneder før rammeaftalens udløb forhøje Rammen med 10 % af den ovennævnte mængde. Rammen kan således forhøjes til i alt 10,45 km hovedledning. Rammeaftalen er ikke forpligtende for RKF, hvilket betyder, at RKF i rammeaftalens varighed kan indkøbe de samme arbejder, som er omfattet af rammeaftalen, hos andre end hovedentreprenøren. RKF forpligter sig ikke med rammeaftalen til at aftage en bestemt mængde eller værdi af arbejder fra hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren kan således ikke gøre krav på regulering af de tilbudte priser, erstatning, kompensation eller anden godtgørelse, hvis RKF bestiller færre arbejder end forudsat eller beskrevet i rammeaftalen eller dennes bilag.
Gepubliceerd
09.09.2025
Gegund
09.09.2025
11930.203 Vej og bro Bjergsted Skov - Svebølle, Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape
Løvbakkernes Vandværk
Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Transformerstation til Kalundborg Forsyning, Udvidelse af Renseanlæg (F1.EL.01)
Opretning af kantsten og fliser på fortove i Assens kommune
Viborg Brandstation
Randers Kommune - Indkøb af forsikringer
11930.203 Vej og bro Bjergsted Skov - Svebølle, Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape
EU-udbud af levering af ammoniakvand 24,5 % NH4OH
VVS, værktøj & el-materiel
Afhentning og behandling af farligt affald for Assens Affald og Genbrug
Benchtop flow cytometry cell analyzer for immunology, allergy, and cell-based assay research
© 2026 SIA «Vietne». Alle rechten voorbehouden.