Vejen Kommune forventer at gennemføre et udbud vedrørende transport og behandling af kommunens forbrændingsegnede affald. Som led i forberedelsen af udbuddet, inviterer Vejen Kommune alle relevante leverandører til en markedsdialog med henblik på at opnå indsigt i markedets kapacitet, løsninger og vilkår. Markedsdialogen gennemføres i overensstemmelse med gældende anbefalinger om konkurrencefremmende tiltag, herunder gennemførelse af en indledende markedsscreening og efterfølgende dialog. Formål med forhåndsmeddelelsen Formålet med denne vejledende forhåndsmeddelelse er at: • orientere markedet om det kommende udbud, og • identificere potentielle leverandører, der har interesse i at deltage i den skriftlige markedsdialog. Markedsdialogens form Markedsdialogen vil blive gennemført som en skriftlig dialog. Markedsdialogen skal bidrage til at sikre, at det kommende udbud tilrettelægges i overensstemmelse med markedets aktuelle muligheder og begrænsninger. Vejen Kommune ønsker med denne vejledende forhåndsmeddelelse at identificere interesserede aktører i form af, at markedet tilkendegiver deres interesse for markedsdialogen. Efter udløb af fristen for markedets tilkendegivelse, vil de interesserede virksomheder modtage markedsdialogmateriale, herunder spørgsmål, som ønskes besvaret skriftligt inden for en nærmere angivet frist. Markedsdialogen retter sig mod alle relevante aktører på markedet, herunder: • affaldsforbrændingsanlæg (nationale og internationale) • transportvirksomheder • øvrige relevante aktører, herunder eventuelle samarbejdskonstellationer Tilmelding Interesserede virksomheder opfordres til at tilkendegive deres interesse i at deltage i markedsdialogen ved at fremsende en kort tilkendegivelse med kontaktoplysninger til mail KAT@ikudbud.dk. Tilkendegivelsen skal være Vejen Kommune i hænde senest 20.05.2026, kl. 12.00. Yderligere proces Efter fristens udløb vil Vejen Kommune: 1. udarbejde en samlet oversigt over interesserede aktører (markedsscreening), og 2. fremsende markedsdialogmateriale til de interesserede aktører med henblik på skriftlig besvarelse. Resultaterne af markedsdialogen vil indgå i tilrettelæggelsen af det kommende udbud.
Published
06.05.2026
planning
06.05.2026
Vejen Kommune - Indkøb af forsikringer
Vejen Kommune - Indkøb af forsikringer
Ny daginstitution i Askov
Offentligt udbud vedrørende modtagelse og behandling af forbrændingsegnet affald for Vejen Kommune
Offentligt udbud vedrørende indsamling af husholdningsaffald i Vejen Kommune
Offentligt udbud vedrørende indsamling af husholdningsaffald i Vejen Kommune
Afsætning af Haveaffald og A2-Træ - Fredericia Kommune
Genudbud - Rammeaftale vedrørende klipning af master, afhentning og genindvinding af materialer og el-komponenter til skrotning 25/02392
Udbud af modtagelse og behandling af have-parkaffald for Renosyd
Behandling af olie- og vandblanding (EAK-kode 130507) for SMOKA
Modtagelse og behandling af gips fra genbrugspladser
Rammeaftale vedrørende klipning af master, afhentning og genindvinding af materialer og el-komponenter til skrotning - 25/02392
© 2026 SIA «Vietne». All rights reserved.