Nærværende udbud vedrører en rammeaftale, der omfatter entreprenørarbejder i forbindelse med vandprojekter til Novafos A/S (herefter benævnt "Novafos" eller "ordregiver"). Rammeaftalen omfatter grave-, belægnings- og smedearbejder på vandledningsnettet i Novafos’ forsyningsområde, som dækker 9 kommuner i Nordsjælland. Novafos ønsker at indgå rammeaftalen med én strategisk partner. Novafos har besluttet at udbyde en rammeaftale baseret på et strategisk partnerskab indeholdende elementerne planlægning, projektering og udførelse af driftsopgaver og ledningsrenoveringsprojekter. Arbejderne er opdelt i to typer Opgaver. Den ene type dækker over de større Opgaver defineret som Ledningsprojekter og Ledningsrenoveringsprojekter (fælles defineret som ”Projekter”). Den anden type er de mindre Opgaver, som er opdelt i Driftsopgaver og Prioriterede Driftsopgaver. Projekter omhandler typisk udskiftning af forsyningsledningen i gade med tilhørende stikledninger frem til skel, stophandler, skydeventiler og lignende. Driftsopgaverne omfatter normalt mindre enkeltstående opgaver, såsom udskiftning af stikledninger, skydeventiler, udbedring af lækager mv. Prioriterede driftsopgaver omfatter som udgangspunkt samme type arbejder som Driftsopgaver, men her skal Entreprenøren stille med et gravehold senest 1 time efter udkaldet, idet der er tale om hastende arbejder. Entreprenøren skal under rammeaftalen forventeligt kunne gennemføre 20 kilometer Projekter om året. Sideløbende med dette skal Entreprenøren kunne håndtere cirka 1.500 Driftsopgaver og Prioriterede Driftsopgaver på ledningsnettet, som kræver opgravning med efterfølgende reetablering. Ledningsnettet i Novafos består overvejende af ledninger i dimensionerne 32 mm til 110 mm, men entreprenøren skal forventeligt kunne håndtere vandledninger i op til 400 mm i diameter, som nærmere beskrevet i rammeaftalen.
Published
08.07.2025
Awarded
08.07.2025
Dynamisk Indkøbssystem på mindre, planlagte graveopgaver
Dynamisk Indkøbssystem på mindre, planlagte graveopgaver
Små drifts- og akutgravearbejder
VFR Fjordforbindelsen anlægsentreprise
Udbud af entreprisekontrakt vedrørende etablering af drikkevandsledning (Sjælsøledningen)
Dynamisk Indkøbssystem på mindre, planlagte graveopgaver
Fuldsvejsede transportvogne - genudbud
Kontrakt om arealpleje og vintertjeneste på Forsvarets arealer og etablissementer
Servicering og vedligehold af fysisk og elektronisk sikring - 26/02708
Transport af affaldsfraktioner - Thy Recycle
Udbud på indsamling af storskrald og asbest i Mariagerfjord Kommune
Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af aftale om økonomisk rådgivning og bistand vedrørende udvikling af detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj
© 2026 SIA «Vietne». All rights reserved.