Udviklingsselskabet By & Havn I/S har indgået en rammeaftale med to juridiske rådgivere i en kaskademodel vedr. juridisk rådgivning og bistand inden for retsområderne entrepriseret og udbudsret. For så vidt angår entrepriseret, skal de juridiske rådgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af entrepriseretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse, udførelse og aflevering af entrepriseprojekter vedr. anlæg, byggeri og renovering af bygninger og anlæg på land- og havnearealer, ii) udarbejdelse af entreprisekontrakter og rådgiverkontrakter iht. AB18, ABR18 og internationale standarder, herunder FIDIC, iii) myndighedsforhold, iv) bæredygtige og CO2-reducerende hensyn i hhv. entreprise- og rådgiverkontrakter og v) konfliktløsning, herunder syn og skøn samt sager ved Voldgiftsnævnet og domstolene. For så vidt angår udbudsret, skal de juridiske rådgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af udbudsretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse og udarbejdelse af udbudsstrategi, udbudsmateriale og gennemførelse af udbud, licitationer mv. underlagt de til enhver tid gældende regler i hhv. udbudsloven, tilbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet, ii) bæredygtige og CO2-reducerende hensyn i udbudsprocesser, iii) skræddersyet byggeri/lejemål og den delegerede bygherremodel, iv) blandede kontrakter som vedrører ydelser omfattet af hhv. udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet, samt blandede kontrakter som omfatter hhv. udbudspligtige og ikke-udbudspligtige ydelser, og v) sager for Klagenævnet for Udbud og domstolene. Såvel den entrepriseretlige som den udbudsretlige rådgivning og bistand kan vedrøre alle dele af By & Havns nuværende og fremtidige aktiviteter. Ligesom denne kan vedrøre juridisk rådgivning og bistand inden for øvrige retsområder, som måtte opstå i tilknytning til den juridiske rådgivning og bistand inden for entreprise- og udbudsretten. By & Havns nuværende og fremtidige datterselskaber og associerede selskaber kan trække på rammeaftalen på de samme vilkår som By & Havn i hele rammeaftalens løbetid, herunder også i optionsperioden. Rammeaftalen har en anslået værdi på DKK 25 mio. ekskl. moms og en maksimal værdi på DKK 30 mio. ekskl. moms i rammeaftalens samlede løbetid, inkl. optioner på forlængelse. By & Havn har ret til at udvide rammeaftalens økonomiske ramme med 20 %, hvis By & Havn halvvejs i rammeaftalens maksimale løbetid, inkl. udnyttelse af optioner, dvs. efter 2 år, har forbrugt mere end 60 % af den økonomiske ramme. Rammeaftalen er ikke eksklusiv.
Published
02.06.2025
Awarded
02.06.2025
Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af aftale om økonomisk rådgivning og bistand vedrørende udvikling af detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj
Udbud af Sundmolen Øst - Byggemodning
Udviklingsselskabet By og Havn I/S - Indkøb af forsikringer
Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ udbud af Rådgiverkontrakt om teknisk rådgivning og bistand vedrørende forsyningsmæssig infrastruktur, byrum, veje og landskab for Levantkaj
Udbud af drift og service af ladebokse i Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ parkeringsanlæg
Udbud af rengøringsservice for By & Havn
Juridiske tjenesteydelser
Danish Ukrainian Strategic Sector Cooperation UASSC 2026 - Ukranian approximation to EU acquis
Udbud af Juridisk bistand
Polish Legal Services - Tender for Legal Services to Ørsted in Poland - Lot 1
Polish Legal Services - Tender for Legal Services to Ørsted in Poland
Udbud af Juridisk bistand
© 2026 SIA «Vietne». All rights reserved.