Aftalen vedrører landsdækkende behandling af Kriminalforsorgens indsatte samt tilsynsklienter, der har begået vold i nære relationer. Det landsdækkende behandlingstilbud sigter på at stoppe og forebygge fremtidig vold mod partner og børn. Behandlingen tilbydes både indsatte under afsoning og klienter i tilsyn. Behandlingen kan endvidere være et vilkår for at opnå prøveløsladelse. Målgruppen er indsatte og klienter, der har begået vold i nære relationer. Behandlingen skal tilbydes på 6–10 etablerede behandlingskapaciteter geografisk fordelt i hele landet og foregå enten i Kriminalforsorgens lokaler, jf. nedenfor eller i leverandørens egne lokaler. Behandlingsforløb skal iværksættes i en KiF-afdeling i Esbjerg, Kolding, Næstved, Holstebro eller Aalborg, eller i leverandørens egne lokaler. For så vidt angår klienter/ indsatte på Bornholm kan behandlingsforløb opstartes og afsluttes fysisk i et af leverandørens egne lokaler, eller i en af de nævnte KiF-afdelinger, hvor klienten enten fragtes, eller behandleren rejser til Bornholm. Sessioner mellem opstartsmøde og afslutningsmøde kan afholdes online. Hvert forløb har en varighed af ca. ét år og består af op til 45 samtaler. Det forventes, at der igangsættes op til 50 behandlingsforløb årligt. Dokumentation i relation til de enkelte behandlingsforløb, herunder løbende afrapportering af fremmøde og progression, er en integreret del af leverancen. Der afholdes faste statusmøder mellem ordregiver og leverandør, hvor samarbejdet og fremdriften evalueres løbende. Der kan være behov for tolkebistand til nogle forløb. Udgifter hertil afholdes i givet fald af kriminalforsorgen. Det er endvidere forventningen, at leverandøren afvikler besøgsrunder på relevante matrikler i kriminalforsorgen for at orientere om og sætte fokus på behandlingstilbuddet. Således forventes leverandøren i samarbejde med kriminalforsorgsområderne at afvikle to besøg på hver ca. 25 matrikler i løbet af kontraktperioden. Kontrakten løber i 4 år med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder.
Published
24.03.2026
Awarded
24.03.2026
Markedsdialog vedr. udbud af ladestandere
Strømaskine
Udbud vedr. leje af mobil udstillingstrailer
Udbud af sikringsentreprise i forbindelse med etablering og drift af Vestsjælland Arrest
Udbud af brandhæmmende madrasser, tekstiler m.m.
Udbud af modnings- og bygningsentreprise i forbindelse med etablering af Vestsjælland Arrest
Aftale om gratis og anonym rådgivning
Aftale om gratis og anonym rådgivning
Annulleringsbekendtgørelse af Aftale om Gratis og anonym rådgivning
Interessetilkendegivelse ifm. udbud af behandling af vold i nære relationer
Aftale om gratis og anonym rådgivning
Interessetilkendegivelse ifm. udbud af behandling af vold i nære relationer
Tissue Organoid Research Infrastructure (TORI)
Høring vedr. udbud om Netværksudstyr
Kontrakt om anskaffelse af elektriske anlæg til udskiftning af Banedanmarks omformerstationer (Pakke 1)
Udbud af Interiør og Isoleringsarbejder på Søværnets Skibe
Procurement of monoflange valves for Køge, Herning and Frøslev - 26/12038
SonarQube Enterprise Edition licens
© 2026 SIA «Vietne». All rights reserved.