Nærværende udbud vedrører indgåelse af en storentreprisekontrakt for byggearbejder, der omfatter alle sikringstekniske forhold til etablering og drift af Vestsjælland Arrest samt to års serviceaftale inkl. support efter ibrugtagning af byggeriet. Derudover udbydes en option på op til fem års serviceaftale inkl. support. Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, jf. Forsvars- og Sikkerhedsdirektivets art. 26 (Direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009), og omfatter således en tilbudsfase, hvor kun prækvalificerede ansøgere har mulighed for at afgive indledende tilbud. Danmarks Fængsler skal etablere en ny arrest ved Slagelse. Arresten skal være en moderne og tidssvarende institution med arrest- og afsoningspladser i en fleksibel struktur, med tryghed og sikkerhed, der understøtter effektive arbejdsgange til gavn for både ansatte, indsatte og besøgende. Arresten etableres i et landbrugslandskab med marker som naboer mod nord og øst, mens der mod vest findes mindre landbrugsbygninger og private boliger og haver. Arresten etableres på et areal på ca. 34 Ha og i et relativt kuperet terræn. Inden for det angivne projektområde er terrænet kuperet med over 28 m difference mellem højeste og laveste punkt. Bygningerne etableres i en til to etager, placeres spredt på grunden, koblet sammen af et vej- og stisystem. Bygningernes samlede etageareal er ca. 46.000 m2. Arrestens struktur er fordelt på følgende hovedfunktioner: port- og varefunktioner, belægsafdelinger, særligt sikret belægsbygning, fællesfunktioner (herunder beskæftigelse, sundheds- og fritidsfaciliteter), personalefunktioner og støttefunktioner. Der henvises i øvrigt til Bilag 1 for en nærmere projektbeskrivelse. Byggeriet udbydes i to storentrepriser: én modnings- og bygningsentreprise og én sikringsentreprise. Nærværende udbud omhandler sikringsentreprisen. Den udbudte kontrakt er ikke opdelt i delaftaler. Ordregiver har, med baggrund i økonomiske- og markedsmæssige hensyn, vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en sådan opdeling. Projektet og relevante oplysninger til brug for ansøgere til prækvalifikation, er overordnet beskrevet i prækvalifikationsmaterialet, som er tilgængeligt for ansøgere via følgende link: https://node1.field.dalux.com/service/redirect/client/ten/TID-482503526660974353/da-dk/public/tender/TID-482503526660974353 Prækvalifikationsmaterialet består af følgende dokumenter: Nærværende udbudsbekendtgørelse, Udbudsbetingelserne, Følgende bilag til udbudsbetingelserne: - Bilag A: Egnethedsvurderingen - Bilag A1: Støtteerklæring vedr. andre enheders økonomiske formåen - Bilag A2: Støtteerklæring vedr. andre enheders tekniske formåen - Bilag A3: Konsortieerklæring - Bilag A4: Tro- og loveerklæring vedr. russiske leverandører og underleverandører - Bilag A5: Ansøgningsbetingelser til prækvalifikation - Bilag A6: Referenceskabelon - Bilag A7: Sikkerhedshåndteringsmanual - Bilag A8: Erklæring om tavshedspligt og Samtykkeerklæring - Bilag A9: Skabelon for oversigter over personer der skal have adgang til udbudsmateriale, ESPD, Bilag 1: Projektbeskrivelse. Det samlede udbudsmateriale vil blive gjort tilgængeligt via Dalux for de ansøgere, der bliver udvalgt til at afgive tilbud.
Publicat
02.09.2026
Deschisă pentru oferte
02.09.2026
Termen-limită
02.10.2026
Markedsdialog vedr. udbud af ladestandere
Strømaskine
Udbud vedr. leje af mobil udstillingstrailer
Udbud af brandhæmmende madrasser, tekstiler m.m.
Udbud af modnings- og bygningsentreprise i forbindelse med etablering af Vestsjælland Arrest
Udbud af køb af biler til Transport og bevogtning samt Hundeførerne
11930.203 Vej og bro Bjergsted Skov - Svebølle, Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape
Løvbakkernes Vandværk
Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Transformerstation til Kalundborg Forsyning, Udvidelse af Renseanlæg (F1.EL.01)
Opretning af kantsten og fliser på fortove i Assens kommune
Viborg Brandstation
Randers Kommune - Indkøb af forsikringer
11930.203 Vej og bro Bjergsted Skov - Svebølle, Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape
EU-udbud af levering af ammoniakvand 24,5 % NH4OH
VVS, værktøj & el-materiel
Afhentning og behandling af farligt affald for Assens Affald og Genbrug
Benchtop flow cytometry cell analyzer for immunology, allergy, and cell-based assay research
© 2026 SIA «Vietne». Toate drepturile rezervate.