Helsingør Kommune ønsker at modernisere det eksisterende plejecenter Bøgehøjgård og omdanne det til et botilbud i henhold til servicelovens §107 og §108. Botilbuddet skal danne nye rammer for mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Den røde tråd i projektet er, at her er målet ikke kun at skabe et sted at bo, men et sted hvor man – med støtte – kan forme sit eget liv. Projektet tager afsæt i Helsingør Kommunes Handicappolitik, hvor det er en grundlæggende ambition, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv og være en del af både naboskaber, lokale bymiljøer og fællesskaber – i det omfang, de ønsker det. Botilbuddet skal derfor understøtte både privatliv, tryghed og adgang til fællesskaber samt skabe rammer, der åbner sig mod det omkringliggende samfund frem for at lukke sig om sig selv. Projektet tager endvidere afsæt i recovery-tankegangen, hvor håb, drømme og udvikling er i centrum. Det kalder på arkitektur, der balancerer privathed og fællesskab, og som understøtter både tryghed, hjemlighed og trivsel. Der lægges vægt på, at de fysiske rammer reducerer barrierer – både fysiske, psykiske og sociale – og bidrager til reel tilgængelighed for borgere med forskellige behov. Bøgehøjgård er en firlænget bebyggelse fra 1973, opført i gult blankt murværk med rødt tegltag og trævinduer. Bebyggelsen består af en hovedbygning og tre mindre længer, som omkranser en atriumgård som samlende midte. Hovedbygningen rummer administration, personalefaciliteter og tre større fællesrum. De tre mindre længer består i dag af 48 boliger med indgang fra lange gange langs atriumgården. Alle boliger har udgang til et mindre privat område naturligt afgrænset af bygningens murede vanger. Bebyggelsen har fuld kælder under hovedbygningen samt installationsgange/krybekælder under dele af den øvrige bebyggelse. Bebyggelsens eksisterende rammer vil under renoveringen og omdannelsen til botilbud gennemgå en række omfattende energi- og moderniserende tiltag. Der udskiftes tegltag med fast undertag, herunder delvis genbrug af eksisterende tegl mod atriumgården. Etageadskillelsen efterisoleres, og der etableres mekanisk ventilationsanlæg. Tagrender og nedløb udskiftes og suppleres. Samtlige udvendige vinduer og døre udskiftes til nye træ/træ-vinduer med 3-lags energiruder, og der etableres nye udvendige døre med adgang til botilbuddets tre levegrupper. Eksisterende murværk og sokkel eftergås og repareres efter behov. Indvendigt nedbrydes og tilpasses vægge, der etableres nye døråbninger og nye vægge, herunder lejlighedsskel. Der etableres nyt vand- og varmeanlæg i hele bebyggelsen, og alle lofter og gulve udskiftes. Eksisterende og nye vægge malerbehandles. De eksisterende 48 boliger samt forvalterboligen sammenlægges, således at tre mindre boliger omdannes til to større. Efter ombygningen vil bebyggelsen rumme i alt 34 boliger, heraf 4 tilgængelighedsboliger, fordelt på levegrupperne. De fremtidige boliger indrettes og bebos efter servicelovens §107 og §108, som omhandler henholdsvis midlertidige og længerevarende botilbud. Boligerne er et- og torumsboliger med primær adgang fra fælles gange og sekundær adgang direkte udefra via terrassedøre. Boligerne indeholder totalrenoverede badeværelser og nye tekøkkener. Et-rumsboligerne har mulighed for rumopdeling, mens torumsboligerne har separat sove- og opholdsrum. Begge boligtyper har opbevaringsplads. Tilgængelighedsboliger indrettes efter kvalitetsniveau C jf. SBI-anvisning 249. Botilbuddet opdeles i overskuelige levegrupper for at understøtte hjemlighed, tryghed og mulighed for at vælge fællesskab til og fra alt efter den enkelte beboers behov. Dette er i tråd med kommunens ambition om fleksible botilbud, hvor beboerne kan indgå i fællesskaber i det omfang, de ønsker – både internt i botilbuddet og i relation til det omkringliggende samfund. Levegrupperne indrettes med fælles beboerkøkkener, spise- og opholdspladser, samtalerum og personalefaciliteter. De lange fælles gange opdeles og bearbejdes for at øge oplevelsen af hjemlighed. Som samlende fællesskab istandsættes de tre større fællesrum i hovedbygningen til henholdsvis krea-/aktivitetsrum, pejsestue og multisal. De fælles rum og udearealer tænkes som aktive bo- og leverum, der inviterer til ophold, deltagelse og hverdagsliv, og som understøtter Helsingør Kommunes vision om levende bysamfund, adgang til naturen og attraktive rum for alle – uanset funktionsniveau. Hovedbygningen istandsættes desuden med personalefaciliteter, personale- og møderum samt produktionskøkken. Der foretages nødvendige tilpasninger for at skabe et moderne og velfungerende arbejdsmiljø, herunder etablering af loft- og gulvlemme for adgang til tekniske installationer.
Publicado
19.12.2025
Aberto para propostas
19.12.2025
Prazo
16.01.2026
Vask og leje af linned til primært plejecentre i Helsingør Kommune
Aberto para propostas·Oct 26
Udbud af Fødevareindkøb under 1.500 kr.
Aberto para propostas·Oct 26
Renovering af Bøgehøjgård - udbud af hovedentreprise
Concedido·Apr 15
Udbud på fremstilling og levering af skolemad til fire skoler i Helsingør Kommune
Concedido·Feb 12
Renovering af Bøgehøjgård - udbud af hovedentreprise
Fechado·Jan 16
Udbud på fremstilling og levering af skolemad til fire skoler i Helsingør Kommune
Fechado·Oct 9
Toftehaven III
Concedido·Oct 30
Kat. 2: Løbende vedligehold af mindre elinstallationer på Banedanmarks driftsbygninger
Concedido·Oct 30
Rammeaftale om nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg
Aberto para propostas·Oct 30
Totalentreprisekontrakt om opførelsen af boliger på Bispevangen
Aberto para propostas·Oct 29
Rødovre Kommune - Borgerhuset. Udbudspakke 1: Lukning
Concedido·Oct 29
3XR CMC Markedsdialog
Planejamento·Oct 29
Totalrådgiveraftale, Lindegårdsskole - Udbedring af etagedæk, mv.
Concedido·Oct 30
Udbud af Interiør og Isoleringsarbejder på Søværnets Skibe
Concedido·Oct 30
Belægninger-åbent land
Aberto para propostas·Oct 30
Toftehaven III
Concedido·Oct 30
Kat. 2: Løbende vedligehold af mindre elinstallationer på Banedanmarks driftsbygninger
Concedido·Oct 30
Rammeaftale om flytteydelser
Aberto para propostas·Oct 30
Crie uma conta para analisar este concurso e encontrar oportunidades semelhantes.