Dette udbud angår tildeling af en 4-årig rammeaftale vedrørende tankkort til brug for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens tankning af bl.a. diesel og benzin samt køb af kør-videre-produkter i Danmark (herefter ’Aftalen’). Aftalen omfatter levering af tankkort som betalingskortløsning til indkøb af diesel og benzin fra leverandørens netværk af tankanlæg i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne til tankning af henholdsvis personbiler, trucks og andre store køretøjer samt diverse aggregater. Ud over diesel og benzin skal der ved brug af tankkortet i Danmark kunne købes vandig urea opløsning (fx AdBlue eller tilsvarende) ved brug af pumpe eller i dunke, vask af køretøjer i vaskehaller samt ”kør videre produkter”, herunder olie, sprinklervæske, vinduesviskere, AdBlue eller tilsvarende i dunke samt isfjerner. Kravene til antal af tankanlæg med mulighed for køb af vandig urea og kør videre produkter, som nærmere beskrevet i Bilag 1 (Kravspecifikationen). Betalingskortløsningen skal bestå af en to-kort løsning, hvor der først kan tankes og betales for diesel og benzin på leverandørens netværk af tankanlæg, når brugerne både har anvendt tankkortet og deres personlige medarbejder-kort. Tankkortet skal desuden kunne anvendes på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens egne, eksisterende tankanlæg. Ved opstart af Aftalen skal leverandøren kunne levere ca. 10.000 tankkort. FMI vil løbende bestille nye tankkort gennem aftalens løbetid, forventeligt vil der blive bestilt 1.500-2.000 nye tankkort om året. Aftalen omfatter desuden følgende services fra leverandøren: - Vedligeholdelse af information og drift af tankkort, - Daglig fremsendelse af informationer om tankkort og transaktioner i XML-fil til FMI’s server, og - Betaling af forbrug med brændstofskort skal opsamles og ske i en integreret løsning, hvor der sendes én faktura til FMI pr. måned. Det forventede årlige træk på rammeaftalen vurderes at være 1.400.000 liter diesel og 50.000 liter benzin tanket i Danmark. Antallet af vask pr. år forventes at være ca. 10.000. Leverandøren må dog i aftalens løbetid forvente, at forbruget af diesel og benzin vil være i nedadgående retning, såfremt Forsvarets køretøjsflåde i større grad omlægges til eldrevne køretøjer på grund af politiske målsætninger om emissionsreduktion.
Publisert
01.07.2026
Åpen for tilbud
01.07.2026
Frist
17.08.2026
Headwear for the Danish Defence
Drift af den samfundsbegrundede færgetrafik mellem Bornholm og Christiansø
Psykologydelser til Forsvarsministeriet
Airborne Maritime Pollution Surveillance
Kontrakt om køb af rødpunktssigter mm.
Contract regarding upgrade of VL MICA and purchase of additional missiles
Udbud på levering af brændstof til Entreprenørgården Silkeborg Kommune
Offentligt udbud af marinegasolie til Læsø Kommune
Ændring af rammeaftale om tankvognsleveringer af benzin og diesel
Leveringsaftale vedrørende levering af Jet A1/F-35 Jet fuel
Brændstof til Hedensted, Horsens og Odder Kommuner
EU-udbud 2026: Levering af brændstof til egne tankanlæg til Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland og Nordfyns Kommune
Fuldsvejsede transportvogne - genudbud
Indkøb af forsikringer til Lemvig Kommune
Kontrakt om arealpleje og vintertjeneste på Forsvarets arealer og etablissementer
Servicering og vedligehold af fysisk og elektronisk sikring - 26/02708
Transport af affaldsfraktioner - Thy Recycle
Udbud af koncessionskontrakt af ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter i Gentofte Kommune
© 2026 SIA «Vietne». Alle rettigheter forbeholdt.