Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) forbereder et udbud angående køreskoleundervisning til Forsvaret og Hjemmeværnet med tilhørende anvendelse af køretekniske anlæg. FMI påtænker at udbyde en kontrakt/udlicitering om levering af køreskoleundervisning. FMI har behov for køreskoleundervisning til følgende kørekorttyper: A, B, B/E, C, C/E og D. Køreskoleundervisningen vil bestå af komprimerede uddannelsesforløb, hvor uddannelsestiden skal følge det, der oplyses af Forsvaret som forventeligt vil være mellem 2 og 3 uger. For nærmere om anskaffelsen henvises til den vedhæftede Request for Information (RFI). Som en del af forberedelsen ønsker FMI at indhente oplysninger om markedet fra branchens relevante virksomheder. Oplysningerne vil udgøre et væsentligt bidrag til tilrettelæggelsen af den samlede udbudsproces og -struktur, ligesom oplysningerne konkret vil blive nyttiggjort ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet. FMI har på den baggrund forberedt en række spørgsmål i den vedhæftede RFI indenfor de områder, som FMI ønsker viden om. Formålet med indhentelsen af oplysningerne i denne markedsundersøgelse er således at afdække kapacitet, forsyningssikkerhed og hvordan udbuddet og aftalegrundlaget bedst muligt struktureres/opdeles med henblik på, at FMI kan modtage de mest konkurrencedygtige tilbud og indgå kommercielt attraktive aftaler for både FMI og FMI’s kommende leverandører. Leverandører, der ønsker at besvare FMI's spørgeskema (RFI), skal først logge ind på Digitale Udbud. Leverandører uden login skal registrere sig online, før de kan fortsætte. En vejledning til leverandører kan findes her: https://eu.eu-supply.com/img/brandings/ka_quickguide.pdf. Log ind i systemet og klik på ”Acceptér”. Ved at acceptere får du under "Dokumenter" adgang til svarskabelonen med FMIs spørgsmål, du modtager notifikationer og vil kunne uploade den udfyldte svarskabelon. Svarskabelonen bedes uploadet via Digitale Udbud senest den 14. oktober 2026, kl. 13.00. Spørgsmål til forhåndsmeddelelsen eller de af FMI udarbejdede spørgsmål mv. bedes ligeledes stillet på Digitale Udbud, jf. linket i afsnittet "kommunikation". FMI opfordrer markedet til at besvare spørgsmålene samt vedlægge eventuelt yderligere information, produktpræsentationer og/eller kataloger, som leverandøren måtte finde relevante ifm. denne markedsdialog. Efter at have modtaget besvarelser fra markedet på RFI’en, vil FMI muligvis følge op på besvarelsen ved at kontakte leverandørerne eller ved at afholde møder, såfremt FMI vurderer der er et behov for dette. FMI understreger, at det ikke vil få indflydelse på jeres deltagelse i et eventuelt fremtidigt udbud, såfremt I vælger ikke at deltage eller kun delvist udfylde RFI’en.
Publisert
15.09.2026
planning
15.09.2026
Military Droneguardian shotguns
Anskaffelse og installering af sæder i Fast Rescue Boats
Kontrakt om anskaffelse og etablering af et kasselagersystem, samt efterfølgende support, servicevedligehold og reparation heraf
Haveridokning og reparation af ESBERN SNARE
Rammeaftale vedrørende levering af værkstedsinventar og -udstyr samt tilbehør, reservedele og relaterede serviceydelser
Anskaffelse af konsulentbistand til dokumentationsopgaver relateret til våben- og elektroniksystemerne på Søværnets skibe og landtjenestesteder.
Fuldsvejsede transportvogne - genudbud
Kontrakt om arealpleje og vintertjeneste på Forsvarets arealer og etablissementer
Servicering og vedligehold af fysisk og elektronisk sikring - 26/02708
Transport af affaldsfraktioner - Thy Recycle
Udbud på indsamling af storskrald og asbest i Mariagerfjord Kommune
Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af aftale om økonomisk rådgivning og bistand vedrørende udvikling af detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj
© 2026 SIA «Vietne». Alle rettigheter forbeholdt.